Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gode fysiske rammer ude og inde, der understøtter alsidige læringsmiljøer

Fysiske læringsmiljøer - der understøtter vores inkluderende pædagogiske praksis

Vi bestræber os løbende på at indrette vores læringsmiljøer med f.eks. kroge og plads til fordybelse, så rummenes indretning og funktioner giver mening fra et barns perspektiv og understøtter vores praksis. 

Vi ser legepladsen, natur og udeliv som et vigtigt læringsmiljø og bruger legepladsen hver dag, i al slags vejr og vind. Et læringsmiljø hvor børn kan eksperimentere og kan gøre sig erfaringer om egen kunnen, opleve den umiddelbart glæde og sansning, det er at være ude. 

Rammer indenfor
Børnehavens indretning er fordelt på 3 lyse stuer, hvor er der er små læringsmiljøer f.eks. en dukkekrog, en byggekrog og borde, hvor der kan spilles spil og spises madpakker.

Derudover er der et stort alrum med køkken – fra alrummet er der adgang til stuerne, multirum, kontor, personalestuer og toiletter. I alrummet er der ligeledes kroge og legetøj, der inviterer til leg og fordybelse.

Vi har en garderobeafdeling med vindfang, opdelt i grov og fin garderobe.

Rammer udenfor
Vi har en stor udfordrende legeplads, med legeområder, skov og en stor rutsjebane. Vi har bålplads, legehuse, klatrestativ, sørøverskib, heste, gynger, sandkasse og store sten.

Vi har cykelbane rundt om huset og græsplæner, hvor vi på den ene har lavet boldbane og på den anden har plads til lege. Vi har et skur indrettet med butik og opbevaring af udendørs legetøj, cykler med mere.

Bag huset er et skovområde med træer og buske. Her har vi mulighed for at grave i jord og lave mudder og være fordybet i eksempelvis leg i hule.

Vi har en lille køkkenhave, med frugttræer, bærplanter og højbede med jordbær og krydderurter.