Trivselsevaluering 1 gange årligt
En central metode i opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne er et redskab som hjælper os med at se barnets potentialer og evt. udfordringer, har samarbejder vi med forældrene om tidligt at skabe de bedste betingelser for barnet og fællesskabet. Vi inviterer alle forældre til at deltage i minimum 1 dialogmøde om året. Vi står altid til rådighed for dialog om jeres barns trivsel.
For at sikre systematiske og ensartede evalueringer skal alle i sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuen og børnehaverne evaluere de børn, som de har ansvar for minimum 1 gange om året.
Forældreportalen
I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
For yderligere information henvises til Allborg kommunes hjemmeside ”Sammen om trivsel – en model for tidlig opsporing”