Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et dynamisk dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde i Børnehaven Kridthuset.

Pædagogiske læringsmiljøer hele dagen

Den pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, seks læreplanstemaer samt mål for sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring. Der fremgår hvordan vi etablerer pædagogiske læringsmiljøer hele dagen igennem vores intenderede pædagogiske handlinger.

Pædagogiske profil

Vi skaber trivsel, udvikling, læring og dannelse igennem tryghed, børnefælleskab og alsidige læringsmiljøer for alle i Kridthuset.

Vores børnesyn

Vi opfatter grundlæggende barnet som kompetent og selvstændigt, samtidig med ved vi, at barnet har brug for omsorg, rammer, udfordringer, positive forventninger og tillid fra os.

Vi har vores pædagogiske ståsted i:

  • At vi har en anerkendende, relations- og ressource orienteret tilgang til barnet.
  • At vi tager ansvaret for interaktionen og relationen i samspillet med barnet.
  • At vi ved at barndommen har værdi i sig selv.
  • At vi altid forsøger at kigge MED barnet –for at forstå barnets hensigter og handlinger.