Fagligt drøftelser, der bygger på observationer i børnehaven sammen med en udefrakommende pædagogisk konsulent, giver skærpet opmærksomhed på den pædagogiske praksis samt anledning til udvikling af denne
Baggrund for pædagogisk tilsyn
I Aalborg Kommune er det overordnede formål med pædagogisk tilsyn at tilse, at der i dagtilbuddene sker udførelse af de lovgivningsmæssige rammer, lokale politikker og strategier, samt at der bidrages til læring og kvalitetsudvikling i det enkelte dagtilbud. Kvalitet i dagtilbud forstås ud fra et fælles pædagogisk grundlag som fundament for pædagogisk praksis. Lokale politikker og strategier, skal ses som den sammenhængende børnepolitik, og der ligger ligeledes en tilsynsforpligtelse i at tilse, at der sker udmøntning af disse (dagtilbudsloven §3a stk.2).
Praktisk omkring pædagogisk tilsyn
Forberedelse til tilsynet foregår via dialog i personalegruppen og i forældrebestyrelsen med udgangspunkt i materialet ”Koncept for pædagogisk tilsyn”, der kan findes på Aalborg kommunes hjemmeside.
Selve tilsynene bliver udført af udefrakommende tilsynskonsulenter, som observerer samspillet mellem børnene og mellem de voksne og børnene i dagtilbuddet ud fra en observationsramme. Herefter har konsulenten en dialog med deltagelse af dagtilbudsleder, pædagogisk leder, repræsentanter fra personalet og en forældrerepræsentant. Efter tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport