Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra
Måltider i Kridthuset
Morgenmad
Det er vigtigt, at alle børn får et sundt og nærende morgenmåltid til at starte dagen på. De børn der kommer tidligt i børnehaven, og ikke har spist hjemmefra, tilbydes havregryn med mælk. Der tilbydes morgenmad i tidsrummet mellem kl. 6.30-7.15.
Madpakke
Vi spiser medbragt madpakke til formiddag og frokost på stuen.
Vi har fokus på tryghed, derfor sidder vi på faste pladser og har en tydelig og genkendelig struktur ved måltidet.
Vi har fokus på, at det skal være en stille stund, og vi bruger ofte historielæsning eller afspændingsmusik, imens vi spiser.
Børnene skal medbringe 2 madpakker i børnehave: Madpakke 1 skal indeholde mad til formiddag, madpakke 2 skal indeholde mad til frokost og eftermiddag.
Tider for måltider:
- Hver dag spiser vi formiddagsmad i tidsrummet cirka klokken 9:00-9:15.
- Frokost spiser vi cirka klokken 11:15.
- Om eftermiddagen må der spises af madpakkerne efter klokken 14:00 og indtil omkring klokken 16:45-16:15.